Premier League

Medie: Brentford sender rekordbud efter ung englænder

Accepteres buddet bliver den 21-årige englænder Brentfords dyreste indkøb nogensinde.

Thomas Frank Brentford Premier League den svære toer
Soccer Football - Premier League - Brentford v Southampton - Brentford Community Stadium, London, Britain - May 7, 2022 Brentford manager Thomas Frank applauds fans after the match REUTERS/David Klein EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Thomas Frank og co står overfor den berygtede anden sæson i Premier League, som the Bees skal forsøge ikke at stikke sig på, som så mange andre har gjort det før.

Og med den forventede afgang af Christian Eriksen er danskerklubben nu på jagt efter offensive forstærkninger. Og nu forlyder det, at klubben har trykket på aftrækkeren for sommerens første store potentielle indkøb.

I hvert fald melder The Athletic, at klubben har budt 172 millioner pund efter 21-årige Keane Lewis-Potter fra Hull City.

London-klubben sendte angiveligt også afviste bud efter venstrekanten både sidste sommer og i januar og prøver altså nu for tredje gang med et forhøjet bud at hente ham til Premier League.

Medie: Brentford interesseret i endnu en dansk landsholdsspiller

Accepteres buddet på de formodede 172 millioner kroner inklusiv bonusser bliver Lewis-Potter Brentfords dyreste spiller til dato og vipper dermed Kristoffer Ajer af pinden, som blev hentet ind for 112 millioner kroner sidste sommer.

Lewis-Potter er produkt af Hulls akademi og har tiltrukket sig stigende opmærksomhed efter en produktiv sæson i den næstbedste engelske række, som kastede 13 mål i alle turneringer og udtagelse til Englands U21-landshold af sig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P