1 min læsningAvis: Poulsen ryger til AaB på fri transfer

Ifølge Nordjyske skifter Andreas Poulsen til AaB på en fri transfer, på trods af han stadig havde et år tilbage af sin kontrakt med Gladbach.

1 min læsning
Andreas Poulsen
Foto: aabsport.dk
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tidligere i dag kunne AaB præsentere Andreas Poulsen som ny mand i de rød-hvide striber. Og angiveligt hentes Gladbach-venstrebacken til kvit og frit.

Ifølge Nordjyske hentes danskeren til Aalborg på en fri transfer, og det på trods af at den 22-årige stadig havde et år tilbage af sin kontrakt i bundesligaklubben.

Spørger man Sportschef i AaB, Inge André Olsen, har det krævet meget arbejde at få danskeren til klubben, men han vil dog ikke bekræfte, at han kommer til på en fri transfer.

– Jeg kan sige, at det har været en hård transfer at få på plads, og derfor har vi arbejdet med den i længere tid. Gladbach betalte jo mange penge for ham i sin tid, men vi er heldigvis landet på en fornuftig aftale, siger Inge André Olsen til Nordjyske.

Flere kulturbærere har forladt AaB – nu skal hierarkiet falde på plads

Andreas Poulsen blev angiveligt hentet til Gladbach for omkring 34 millioner kroner i FC Midtjylland og er altså nu tilbage i den danske Superliga i håbet om at få gang i karrieren igen.

I den forgangne sæson har Poulsen været udlejet til FC Ingolstadt i den tyske 2. Bundesliga, hvor det er blevet til begrænset spilletid.

Timeline

Notifications

Notifikationer