1 min læsningVagner Love færdig i FC Midtjylland: Klubber fra tre lande står på spring

Det brasilianske fodboldikon Vagner Love, fik næppe det forventede udbytte af opholdet i FC Midtjylland - alligevel er klubber fra tre forskellige lande klar til at hente den aldrende angriber.

1 min læsning
Vagner Love, FC Midtjylland, Brasilien, Brasilien landshold.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var mildest talt opsigtsvækkende, da rygterne om Vagner Love til FC Midtjylland begyndte at florere i vinter. Endnu mere opsigtsvækkende var det, da signingen af det brasilianske ikon blev en realitet.

Efterfølgende har der dog været knapt så meget at juble over, hvert fald set udefra, da den i dag 38-årige angriber var langt fra sit tidligere niveau – hvilket alderen taget i betragtning nok også var forventeligt.

I alt blev det til et enkelt mål og en enkelt assist i ti kampe for Vagner Love, inden hans kontrakt af et halvt års varighed løb ud denne sommer.

Men hvis man troede, at kontraktudløbet med FC Midtjylland var ensbetydende med karrierestop, tager man grueligt fejl. Det fortæller Vagner Loves agent, Evandro Ferreira, ifølge tyrkiske NTV Spor.

– Den seks måneder lange kontrakt med FC Midtjylland er udløbet, men Vagner overvejer ikke at gå på pension, lyder det fra agenten, inden han lister de lande op, hvor der er klubber med interesse for den aldrende angriber:

– Der er tilbud fra Tyrkiet, Aserbajdsjan og Brasilien.

Medie: FCM har modtaget nyt bud

Udover FC Midtjylland, huskes Vagner Love især for sin tid i CSKA Moskva, hvor det blev til 124 mål i 259 kampe. Derudover er han noteret for 25 kampe for det brasilianske A-landshold.

Timeline

Notifications

Notifikationer