1 min læsningPremier League-nedrykker forstærker sig med årets spiller

Burnley har søndag præsenteret årets spiller i League One som ny mand i klubben.

1 min læsning
Burnley, Premier League, Championship, MK Dons, LEague One, Årets Spiller, Scott Twine, Vincent Kompany.
Foto: Peter Cziborra/Action Images/Ritzau Scanpix

Premier League-nedrykkerne fra Burnley har søndag præsenteret Scott Twine som ny spiller i klubben. Det bekræfter Burnley på sin hjemmeside.

Den 22-årige angriber kommer til klubben fra League One-klubben MK Dons, hvor han i den forgangne sæson blev kåret til årets spiller i den tredjebedste engelske række.

Burnley har udstyret den målfarlige angriber med en kontrakt på fire år. Scott Twine kan notere sig for 20 mål og 13 assists i den forgangne sæson, hvor han var med til at føre MK Dons til en tredjeplads.

– Det sitrer inde i mig. Jeg skulle træffe nogle svære beslutninger, men jeg er helt sikkert gået med den rette, lyder det fra Scott Twine til Burnleys hjemmeside inden han fortsætter:

– Jeg smiler over hele femøren. Jeg er helt oppe i skyerne over at være her, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.

Seneste nyt: United nærmer sig de Jong – Eriksen træffer snart sin beslutning

Burnley, med Manchester City-legenden Vincent Kompany i spidsen, skal nu forsøge at jagte oprykningen til Premier League, efter de lige akkurat endte under streget på en 18. plads i den forgangne sæson.

Timeline

Notifications

Notifikationer