1 min læsningAndersson efter tre assists i debut: Det var fedt!

Randers FC slog FC Helsingør med 6-2 i kronjydernes første træningskamp forud for den kommende Superligasæson. Her kvitterede nyerhvervelsen, Adam Andersson, med tre oplæg.

1 min læsning
Foto: randersfc.dk

Svenske Adam Andersson, som er bror til Joel Andersson, der spiller i FC Midtjylland, fik i dag sin debut for Randers FC, da kronjyderne mødte FC Helsingør i den første testkamp forud for den kommende Superligasæson.

Og her bidrog den svenske back med hele tre assists i 6-2 sejren over FC Helsingør.

– Det var fedt! Jeg er selvfølgelig godt tilfreds med tre assists, men der er meget i spillet, som jeg skal være opmærksom på og forsøge at udvikle. Jeg tror, at når jeg er faldet lidt mere på plads, så bliver det bedre, siger Adam Andersson til klubbens egen Youtube-kanal.

Den 25-årige svensker er hentet i Rosenborg på en lejeaftale for den kommende sæson, hvor han i dag må siges at have fået en drømmedebut.

– Først og fremmest var det meget varmt sammenlignet med Norge. Men det er en rigtig god klub med mange søde mennesker, som har taget godt imod mig, så jeg trives her.

Adam Andersson og resten af Randers FC skal igen i kamp den 1. juli, hvor Viborg FF kommer på besøg i en træningskamp.

Timeline

Notifications

Notifikationer