1 min læsningSerie A-topscorer om Lukaku-comeback: Han vil hæve ligaens niveau

Ciro Immobile, der blev topscorer i Serie A i den forgangne sæson, håber, at Romelu Lukaku vender retur til Inter og italiensk fodbold, da han hæver ligaens niveau.

1 min læsning
Foto: Ritzau/Scanpix

Det lader til, at det blot er et spørgsmål om tid, før Serie A-klubben Inter nok engang præsenterer Romelu Lukaku som ny spiller i klubben.

Ciro Immobile, der nettede 27 gange i den forgangne sæson og dermed blev topscorer, lader sig dog ikke skræmme af, at han muligvis skal duellere med Lukaku om titlen i den kommende sæson. 

Transferjournalist: Fransk traditionsklub henter Minamino i Liverpool

Et Lukaku-comeback i Inter vil derimod glæde Lazio-spilleren, da det også stiller større krav til Immobiles eget niveau, fortæller han til Football Italia.

– Hele niveauet i Serie A vil blive højnet af, at Lukaku vender tilbage til Inter. Det betyder også, at jeg fortsat bliver nødt til at præstere på højeste niveau og kan sætte mig nye mål, fortæller Immobile.

At blive kåret som topscorer i Serie A betyder dog ikke det store for Immobile. I hvert fald ikke lige nu.

– Jeg tænker ikke meget på rekorder. De kommer muligvis til at betyde noget for mig, når jeg en dag indstiller karrieren. Først da vil jeg indse, hvad jeg har formået at udrette, fortæller han.

Immobile er heller ikke uvant med at vinde topscorertitler. Han har således kunnet lade sig hylde som Serie A-topscorer hele fire gange, hvorimod Lukaku har høstet én enkelt topscorertitel tilbage i 2010 i den belgiske liga.

Timeline

Notifications

Notifikationer