Premier League

Officielt: Arsenal-dansker udlejes og erstatter dansk kollega i Holland

Arsenal har torsdag valgt at udleje den blot 19-årige dansker Mika Biereth til hollandsk fodbold, hvor han skal erstatte Jens Odgaard.

Mika Biereth nettede atter en gang for Motherwell i Skotland, hvortil han er udlejet fra Arsenal.
Foto: arsenal.com

Den danske angriber Mika Biereth fra Arsenal skal i den kommende sæson spille på leje i RKC Waalwijk i den hollandske Æresdivision.

Det oplyser Arsenal torsdag på sin hjemmeside om sin 19-årige dansker.

Mika Biereth spillede tilbage i november sin seneste U19-landskamp for Danmark, hvor man vandt med 1-0 over Portugal.

Han står i alt noteret for fem danske U19-landskampe, hvor han har nettet i alt to gange.

I Arsenal mangler han fortsat at få sin debut på førsteholdet.

INDBLIK: Mika Biereth – Det fremadstormende danske Arsenal-talent

Angriberen har repræsenteret Arsenals U23-mandskab, hvor han i skrivende stund står noteret for 26 kampe med 12 mål og fem oplæg til følge. Han skiftede til The Gunners tilbage i sommeren 2o21, hvor han blev hentet i Fulhams ungdomsafdeling.

Nu er det formentlig tid til erfaring med førsteholdsfodbold i Holland, hvor Biereth står til at skulle erstatte en anden dansk angriber – nemlig Jens Odgaard, der er vendt tilbage til Sassuolo efter endt et lejeophold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P