1 min læsningFC Midtjylland udvider MCH Arena

Der bliver plads til godt 700 ekstra tilskuere på MCH Arena, når stadionudvidelsen forventes at stå klar i slutningen af 2023.

1 min læsning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands hjemmebane MCH Arena står foran den største tilbygning, siden arenaen blev opført i 2004. Nu bekræfter klubben, at der er igangsat en stadionudvidelse, som ventes at stå klar i december 2023.

Og netop i dag blev første spadestik til udvidelsen taget, som en del af den kommercielle vision hos midtjyderne.

– En del af Vision 2025 er ambitionen om at øge den kommercielle omsætning til 100 millioner kroner om året. Denne investering i stadionudvidelsen er væsentlig i forhold til at skabe større kommerciel omsætning, så vi glæder os over, at vi nu kan tage første spadestik og komme i gang med byggeriet, siger kommerciel direktør Jacob Jørgensen til klubbens egen hjemmeside.

Helt lavpraktisk består udvidelsen af en ny bygning i to etager bag og ovenpå Face Kondi-tribunen, som er den tribune, hvor de fleste sponsorer sidder.

VIP-loungen udvides til yderligere 432 gæster, mens der bliver bygget 11 nye skyboxe med plads til 288 ekstra gæster. Dermed udvides hele MCH Arena fra 11.432 pladser til 12.152 pladser.

Timeline

Notifications

Notifikationer