2 min læsningThomas Frank giver ikke op: Vi har stadig en chance

Den danske Brentford-manager Thomas Frank har ikke opgivet håbet om at beholde Christian Eriksen i klubben efter sommerferien.

2 min læsning
Thomas Frank, Christian Eriksen, Eriksen United, Manchester United Eriksen, Eriksen ny klub, Brentford, Tottenham.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Christian Eriksens fremtid er et af sommerens helt store spørgsmål for fodboldfans verden over.

Senest er Manchester United blevet meldt på banen i stigende grad, og de skulle nu også have kontaktet Christian Eriksens repræsentanter.

Derudover er danskerens forhenværende klub, Tottenham, fortsat meldt inde i billedet, selvom Manchester United øjensynligt er mere opsatte på at hente Christian Eriksens denne sommer – hvert fald som det ser ud lige nu.

Med kontraktudløb i Brentford ved udgangen af juni, og klubber som Tottenham og Manchester United som konkurrenter til at løbe med den midtbanekreatørens underskrift, ser det i stigende grad svært ud for Brentford at kunne lave en ny aftale med Christian Eriksen.

Brentfords danske manager, Thomas Frank, har dog ikke opgivet endnu. Det fortæller han i et interview med spanske AS.

– Jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad jeg ved er, at vi stadig har en chance, og jeg håber, at han træffer beslutningen i løbet af de næste to uger, for han er på ferie lige nu.

– Vores aftale er, at han ringer, hvis han har besluttet sig. Og det har han ikke gjort endnu, lyder det fra Thomas Frank.

Christian Eriksen har gjort et yderst imponerende comeback til professionel fodbold, siden han tilsluttede Brentford først på året – og det kom måske en smule bag på Thomas Frank:

– Jeg blev måske en smule overrasket over, hvor hurtigt han fik sit ‘touch’ tilbage og gjorde en forskel. Man har set ham i fjernsynet i mange år, men det er først når man træner ham, at det virkelig går op for en, hvor meget kvalitet, han har.

Medie: Nu har storklub kontaktet Eriksen

Det seneste udvikling i sagen er, at Manchester United nu håber på at overbevise Christian Eriksen om at flytte fra London til ‘de røde djævle’, og at Manchester Uniteds planer med Christian Eriksen er uafhængige af deres forsøg på at hente Frenkie de Jong i FC Barcelona. Det skriver BBC.

Timeline

Notifications

Notifikationer