1 min læsningBrøndby bekræfter: Leder stadig efter investorer – amerikaner i førersædet

Der har længe være snak om, at Brøndby var i færd med at finde nye investorer, og nu bekræfter klubben selv. Ifølge Ekstra Bladet er det en amerikaner, der ligger bedst i svinget.

1 min læsning
Brøndby salg, Brøndby IF, Brøndby nye investorer, skifter Brøndby ejer?
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Danske medier har i efterhånden et godt stykke tid skrevet om, at Brøndby skulle være på jagt efter nye investorer.

Tirsdag bekræfter Brøndby i en selskabsmeddelelse, at det fortsat er tilfældet.

– Under henvisning til omtale i flere medier dags dato om aktuelle drøftelser med mulige investorer vedrørende et muligt salg af aktier og investering i Brøndby IF, skal vi hermed meddele, at Brøndby IF fortsat har drøftelser med potentielle investorer, hvor man afdækker mulighederne for et muligt salg af aktier og investering i Brøndby IF.

– Hvis drøftelserne resulterer i konkrete aftaler, vil Brøndby IF straks orientere markedet herom, står der i meddelelsen.

Ekstra Bladet mener at vide, at Brøndby er langt i processen. Her skulle det være den amerikanske forretningsmand David Blitzer, der ligger i front. Han repræsenterer Black Rock, der er en af verdens førende udbydere af investeringsløsninger i forbindelse med opkøb af virksomheder.

Avisen skriver videre, at David Blitzer arbejder tæt sammen med John Textor, der er meget tæt på at købe Lyon. Det makkerpar samt Josh Harris, der ejer en del af Crystal Palace, forsøgte også at købe Chelsea, men blev slået af Todd Boehly.

Timeline

Notifications

Notifikationer