Dansk Fodbold

Medie: Dansk landsholdsspillers skifte til storklub ryger i vasken

Den 28-årige midtbanespiller har taget alle med storm i den seneste sæson. Således også et af ligaens storhold, der dog angiveligt trækker følehornene til sig på grund af prisen.

Casper Nielsen skal angiveligvis ikke til Club Brugge
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Casper Nielsen har haft stor succes i belgiske Union Saint-Gilloise, som han var med til at gøre til mestre i seneste sæson.

Det har fået storklubben Club Brugge til at indgå forhandlinger om en transfer af den 28-årige dansker. De ser dog ud til at være gået i hårdknude. Det skriver Het Laatste Nieuws

Artiklen fortsætter efter reklamen

Grunden til forhandlingsstoppet skal findes i Union Saint-Gilloises ønskede pris for den danske landsholdsspiller. Den er simpelthen for høj, mener Club Brugge, der i forvejen råder over én dansk landsholdsspiller i form af Andreas Skov Olsen.

Casper Nielsens klub vil angiveligt have seks millioner euro for danskeren (knap 45 millioner kroner, red.). Het Laatste Nieuws mener at vide, at det er dobbelt så meget, som Club Brugge bød for få uger siden. Det mener Club Brugge samt Nielsen-lejren er for meget.

Derfor skulle der angiveligt være store chancer for, at Casper Nielsen finder en klub udenfor Belgien, da ønsket om at spille på en højere hylde skulle være stort hos den danske midtbanespiller.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Casper Nielsen blev i marts udtaget til det danske landshold, men kom ikke i kamp. Han var ude af den seneste landsholdstrup i forbindelse med kampene i Nations League og har derfor fortsat sin debut til gode for det danske A-landshold.

Hvad er Nations League? Få overblikket over sommerens fodboldfristelse

Det er i alt blevet til 99 kampe for Casper Nielsen i Union Saint-Gilloise siden skiftet fra OB forrige sommer. Derudover har han tidligere været på kontrakt i Esbjerg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P