1 min læsningSchmeichel: Parken er det fedeste sted at spille

Kasper Schmeichel er ikke i tvivl om, at Parken er det fedeste sted at spille fodbold efter sejren på 2-0 over Østrig.

1 min læsning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske landshold vandt mandag aften 2-0 over Østrig i Nations League. Her havde den vikarierende anfører, Kasper Schmeichel, en stille dag på kontoret.

Alligevel hæfter Kasper Schmeichel sig ved opbakningen fra de danske tilskuere, som gav hele holdet energi.

– Det giver os alt. Du kunne se energien i os i dag. Jeg kan ikke sige det nok. Jeg har spillet rigtig mange steder i min karriere, men Parken er det fedeste sted at spille. Jeg elsker at spille her. Det er meget svært at beskrive.

Også holdet og dynamikken omkring hele landsholdet roser den rutinerede landsholdsmålmand, der var tydeligt begejstret for den danske sejr.

– Vi har selvfølgelig fundet en spillestil og har en træner, der er utrolig dygtig taktisk og til mandskabspleje. Og så har vi en gruppe spillere, der ikke bare er gode spillere. Men det er gode mennesker.

– Jeg har altid været stolt af at spille på det danske landshold, men lige præcis den her periode vi er i, er helt unik og fantastisk. Vi skal blive ved med at levere.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer