Premier League

Bekræftet: Arsenal henter 19-årig brasilianer – får lang kontrakt

Den engelske Premier League-klub Arsenal har sikret sig en 19-årig brasilianer fra Sao Paulo.

Foto: Ritzau Scanpix

Den 19-årige angriber Marquinhos har længe været rygtet til ‘The Gunners’, og nu er det officielt. Han skifter til Arsenal fra Sao Paulo i hjemlandet.

Marcus Vinicius Oliveira Alencar hedder han helt præcist, den talentfulde angriber, der sidste sommer fik sin officielle seniordebut.

Og det er en spiller, de ser frem til at byde velkommen på Emirates Stadium. Med 33 førsteholdskampe for Sao Paulo er der ikke kun talent men også noget erfaring i angriberen, når Mikel Arteta starter sæsonen op.

– Vi er glade for at have gennemført handlen med Sao Paulo. Marquinhos er en spiller, vi har set på i et stykke tid. Med sine 19 år er han stadig meget ung, så han er en spiller for fremtiden.

– Vi ser frem til, at Marquinhos nu slutter sig til os i pre-season, kommer på plads i sit nye hjem og fortsætter med at vokse og udvikle sig sammen med os, siger Arsenals sportsdirektør Edu ifølge klubbens hjemmeside.

Arsenal skriver, at Marquinhos har fået en langtidskontrakt men kommer ikke nærmere ind på, hvor mange år der står i aftalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P