2 min læsningMedie: Dembélé har valgt PL-klub

FC Barcelonas Ousmane Dembélé skulle have valgt at fortsætte sin karriere i en Premier League-klub, når hans kontrakt udløber denne sommer.

2 min læsning
Ousmane Dembélé FC Barcelona
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ousmane Dembélés fremtid har længe været et stort spørgsmålstegn.

Denne sommer udløber franskmandens kontrakt med FC Barcelona, og selvom den spanske klub og dens cheftræner, Xavi, af flere omgange har meldt ud, at de gerne vil forlænge med Dembélé, så har det vist sig at være vanskeligt.

Turbulente forhandlinger har ad flere omgange fået begge parter til at kaste håndklæder i ringen, mens der flere gange har været forlydender om, at en kontraktforlængelse ikke ville blive til noget.

Både Dembélé og Barcelona har dog været meget interesseret i at nå til enighed om en aftale, men efter massevis af samtaler og forhandlinger, virker det nu til, at en kontraktforlængelse ikke bliver til det.

Medie: Barca smider håndklædet i ringen – nu kan han forlade catalanerne!

Dermed ligger den 25-årige franskmands fremtid med stor sandsynlighed i en anden klub, hvilket har sat flere store klubber i forbindelse med den teknisk stærke kantspiller.

Paris Saint-Germain og Chelsea har dog længe været de to favoritter, hvor især englænderne allerede tilbage i januar måned lå i seriøse forhandlinger med Dembélés lejr.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det netop er London-klubben der løber med Barca-spillerens underskrift. Det skriver det franske medie Le10Sport onsdag.

Ifølge mediets oplysninger så skulle Dembélé nemlig have valgt Chelsea på trods af, at PSG havde fremlagt et bedre kontrakttilbud til den franske landsholdsspiller.

Barcelona tilbyder gylden mulighed til fans: Hold dit bryllup eller spil en kamp på Camp Nou

En af de store faktorer i kantspillerens beslutning skulle være, at han tidligere har haft Chelseas manager, Thomas Tuchel, som træner, da de begge befandt sig i tyske Borussia Dortmund.

Ousmane Dembélé skiftede i 2017 til FC Barcelona fra netop Dortmund for svimlende 140 millioner euro.

Den 25-årige franskmands ophold i Spanien har dog ifølge mange eksperter været en blandet omgang, hvor det undervejs er blevet til 150 kampe, hvori Dembélé har scoret 32 mål og lavet 34 assist.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer