VM 2022

2 min læsningRanders FC bekræfter: Sælger profil til Østrig

Simon Piesinger fortsætter sin fodboldkarriere i hjemlandet, da Randers FC har solgt ham til østrigske Wolfsberger AC.

2 min læsning
Simon Piesinger
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Simon Piesinger er færdig i dansk fodbold og i Randers FC, der fredag på sin hjemmeside oplyser, at man har solgt ham til østrigske Wolfsberger AC.

Dermed vender den 30-årige alsidige østriger hjem til østrigsk fodbold, hvor han tidligere blandt andet har tørnet ud for Sturm Graz.

– Jeg er vemodig over at skulle forlade en så fantastisk klub som Randers FC, men jeg har fået en god mulighed for at komme tilbage til Østrig på en god kontrakt, og den mulighed har jeg valgt at forfølge, siger Simon Piesinger til Randers FC’s hjemmeside, hvor han ser tilbage på en god tid.

– Det har virkelig været en ekstraordinær rejse, vi har været på som klub og hold. Vi har opnået en masse, og jeg har nydt hvert øjeblik. Jeg har oplevet en masse på banen, men også fået en masse gode bekendtskaber i klubben, som jeg aldrig vil glemme.

Se listen: Sommerens til- og afgange i Superligaen

– Tak til alle i klubben og til fansene for nogle forrygende år. Jeg vil helt sikkert følge holdet som fan fremadrettet og tror på, at klubben kan fortsætte udviklingen og festen uden mig, lyder det fra Piesinger.

Simon Piesinger skiftede til Randers FC i sommeren 2019 fra Rheindorf Altach og har siden spillet 106 kampe og scoret syv mål for kronjyderne.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer