1 min læsningBrøndby-direktør: De er ballademagere

Brøndby IF tager skarpt afstand fra de uromagere, der opførte sig voldeligt ved pokalfinalen mellem OB og FC Midtjylland.

1 min læsning
Det var en festdag for de fleste tilskuere på lægterne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland kunne som bekendt løfte trofæet i torsdags, da de besejrede OB i straffesparkskonkurrence i pokalfinalen på Brøndby Stadion.

Efterfølgende har der været flere meldinger om uheldige episoder, hvor fans fra de to klubber er blevet udsat for vold og truet af såkaldte ‘Brøndby-fans’. Nu tager klubben afstand til episoderne og kalder dem ødelæggende.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– De kalder sig for fans af Brøndby IF, men de er slet og ret ballademagere. De er ødelæggende i deres utilpassede adfærd og en hån mod det, vi som klub og fans står for, siger administrerende direktør Ole Palmå til klubbens egen hjemmeside.

For at komme de uheldige episoder til livs har Brøndby IF været i tæt dialog med politiet og myndighederne, så gerningsmændene kan blive identificeret og udelukket fra danske stadions fremover.

– Vi ved, at politiet p.t. er bekendt med identiteten på i hvert fald én af disse ballademagere, og her kan vi konstatere, at vedkommende har en eksisterende, længerevarende karantænedom fra Brøndby Stadion. Denne karantænedom vil nu blive yderligere forlænget, siger Ole Palmå.

Næste års pokalfinale skal afvikles i Parken.

Timeline

Notifications

Notifikationer