International Fodbold

Medie: Beckham vil genforene Messi og Suarez

Den ikoniske Barca-duo kan blive genforenet i David Beckhams Inter Miami i fremtiden.

Lionel Messi, Luis Suarez, FC Barcelona, PSG, David Beckham, Inter Miami, MLS.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Lionel Messi og Luis Suarez havde stor succes sammen i FC Barcelona, og nu sættes de begge i forbindelse med et skifte til den bedste amerikanske række, MLS.

Her er det ifølge mediet GOAL David Beckhams Inter Miami, der står på lur.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Luis Suarez skulle ifølge mediet have udtalt, at en genforening med Lionel Messi i Inter Miami virker fristende.

– Med Messi i Miami om nogle få år? Det håber jeg. Både på og uden for banen har vi været gode sammen, skulle den tidligere Barca-angriber have udtalt i det spanske radioprogram, El Larguero.

Samtidig skrev det spanske medie MARCA tidligere på måneden, at også Lionel Messi har fremtidsplaner i David Beckhams fold i Inter Miami. Det spanske medie erfarer således, at Lionel Messi har tænkt sig at købe op mod 35 procent af aktierne i klubben, inden han skifter dertil i sommeren 2023, når hans kontrakt med PSG har udløb.

Både GOAL og MARCA peger dog begge på, at det næppe kommer til at ske i det kommende transfervindue, men derimod om et år, når Lionel Messis kontrakt løber ud.

Selvom Luis Suarez for ganske nyligt har taget afsked med Atletico Madrid, har heller ikke han planer om at tage til Inter Miami lige nu og her. Han har således udtalt, at han ønsker at spille fodbold i Europa lidt endnu. Det kan du læse mere om HER.

Lionel Messi og Luis Suarez vandt adskillige titler sammen i deres fælles tid i Barca. Her blev det blandt andet til fire La Liga-trofæer og en enkelt triumf i Champions League i perioden fra 2014 til 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P