3F Superligaen

Ikke god nok til FCM: Nu skal han spille i LaLiga

Awer Mabil er på jagt efter en ny klub, efter han siden Bo Henriksens ankomst i FC Midtjylland har måttet spejde længe efter fast spilletid.

Awer Mabil, FC Midtjylland, Cadiz CF, Superligaen, LaLiga.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Awer Mabil var ikke blandt Bo Henriksens udvalgte særligt ofte, og senest har FC Midtjylland offentliggjort, at den australske tekniker ikke har en fremtid i klubben.

Med kontraktudløb denne sommer, skal Mabil derfor have fundet sig en ny arbejdsgiver – meget tyder dog på, at han allerede har styr på sin fremtidige klub.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det skulle være så godt som sikkert, at Awer Mabil fremover kommer til at tørne ud i LaLiga, nærmere bestemt Cadiz CF. Det bekræfter klubbens præsident, Manuel Vizcaíno, ifølge MARCA.

– Det er ikke næsten på plads. Den er sikker, siger klubpræsidenten og uddyber:

– Awer Mabil er en australsk landsholdsspiller. Det var en mulighed, der opstod – og som nu er blevet udnyttet.

– Han er en knægt, der har lært meget gennem de udfordringer, han har haft i sit liv, og vi håber, at han når at tilslutte sig i preseason, så Sergio González (cheftræneren, red.) kan lære ham at kende og finde ud af, hvad han kan bidrage med til holdet.

– Vi går efter at blive meget konkurrencedygtige i næste sæson, og vi vil gerne tage et stort skridt fremad.

Cadiz har for nyligt sikret sig endnu en sæson i den bedste spanske række.

Den spanske avis skriver videre, at Awer Mabil kommer til klubben på en fireårig aftale. Derudover skulle den nu snart forhenværende FCM’er få en frikøbsklausul på svimlende 15 millioner euro, hvilket svarer til lidt mere end 110 millioner kroner.

Awer Mabil tilsluttede sig FC Midtjylland i 2015. Efter to lejeophold, herunder Esbjerg fB, blev han senere hen en profil på FC Midtjyllands hold. Med ankomsten af Bo Henriksen, har udsigten til spilletid dog været lang. Senest har han været udlejet til tyrkiske Kasimpasa.

I alt er det blevet til 20 mål i 145 kampe for Awer Mabil i FC Midtjylland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P