Dansk Fodbold

Highlights: Esbjerg fB rykker ned i 2. division

Der var dødsensvigtige point på spil, da Esbjerg fB tog imod Fremad Amager på Blue Water Arena i en hårdtspillet kamp om nedrykning.

Esbjerg fik 2-2 mod Vendsyssel 1. Dvision
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB havde hårdt brug for alle tre point, da Fremad Amager gæstede Blue Water Arena onsdag aften. Gæsterne vandt 2-3 og sender dermed Esbjerg fB i 2. division, mens Fremad Amager overlever og bliver i 1. division.

I et medrivende opgør der bød på to røde kort, fem scoringer samt en masse hårde dueller, leverede Fremad Amager et vanvittigt comeback, der sender Esbjerg fB i 2. division sammen med Jammerbugt FC.

Hjemmeholdet startede bedst og bragte sig foran allerede efter 11 minutters spil på et hovedstød af Emil Holten.

Blot seks minutter senere udbyggede hjemmeholdets Mads Larsen føringen til 2-0.

Inden pausen fik Fremad Amagers Mads Aaquist reduceret på et straffespark efter 34 minutters spil.

I anden halvleg kunne gæsternes Henrik Meister bringe balance i regnskabet, da han udlignede i det 61. minut.

Og kort før slutfløjt gjorde selvsamme Henrik Meister ondt værre for vestjyderne, da han bragte Fremad Amager i front efter 89 minutter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P