LaLiga

Officielt: PL-klub køber stjerne i FC Barcelona

Aston Villa har torsdag aften offentliggjort, at man henter brasiliansk landsholdsspiller i FC Barcelona på en permanent aftale.

Coutinho
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Aston Villa har netop offentliggjort, at man henter Philippe Coutinho på en permanent aftale i FC Barcelona.

I denne sæson har Aston Villa haft den brasilianske landsholdsspiller på leje fra den catalanske storklub, men nu er det altså en endegyldig realitet, at han også i fremtiden forbliver på Villa Park og i Premier League.

Det oplyser Aston Villa torsdag aften på sin hjemmeside.

Indtil videre er det blevet til 16 kampe for den 29-årige offensivstjerne i Aston Villa, hvor han har bidraget med fire mål og tre oplæg.

Gerrard melder klart ud: Ham vil jeg have på mit hold i næste sæson!

I Premier League ligger Steven Gerrards tropper i skrivende stund nummer 12 i tabellen, hvorfor man hverken kan nå europæisk deltagelse i den kommende sæson eller en nedrykning til den næstbedste række i det engelske med tre spillerunder igen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P