Premier League

Guardiola efter De Bruyne-show: Jeg er så skuffet

Kevin De Bruyne brillerede onsdag aften, da han nettede hele fire gang for Manchester City.

Pep Guardiola, Manchester City, Premier League, Kevin De Bruyne.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City har direkte kurs mod Premier League-trofæet, efter de onsdag aften sejrede med hele 5-1 ude over Wolves.

Her stod belgiske Kevin De Bruyne bag hele fire af målene, og hattricket var allerede i hus efter 24 minutter.

Alligevel er Manchester City-manager Pep Guardiola ikke helt tilfreds med sin belgiske målmaskine efter kampen.

– Jeg er så skuffet over, at han missede et femte mål, da han ramte stolpen, lyder det fra Pep Guardiola ifølge Manchester Citys hjemmeside efter kampen.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Det er svært at forestille, at Pep Guardiolas kommentar er sagt uden et smil. Da den spanske manager bliver spurgt videre ind til Kevin De Bruynes præstation, hersker der da heller ingen tvivl om, at Guardiola er imponeret.

– Hvad kan jeg sige? I den anden halvdel af sæsonen, har han været mere end perfekt.

– Han har altid været en fyr, som er så generøs og har fornemmelse for at lave assists, men jeg tror, at han i denne sæson har vist sit potentiale for at være en profileret målscorer.

– Han vandt kampen mod Chelsea, han scorede mod Real Madrid og han har generelt scoret afgørende mål. Jeg er meget tilfreds med ham. At score fire mål i en afgørende del af sæsonen er så vigtigt.

– Jeg håber, det kan fortsætte. Ikke bare i år, men i resten af hans karriere. Jeg har en fornemmelse af, at han først lige er begyndt, lyder det fra Guardiola.

Highlights: Blændende De Bruyne sænkede Wolves på egen hånd

Manchester City kan med fire point i de to sidste kampe i Premier League sikre sig mesterskabet. Her møder man West Ham og Aston Villa.

En enkelt sejr over de to kampe er sandsynligvis også nok, da Manchester City efter De Bruynes målshow har en målforskel, der er syv mål bedre end Liverpools.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P