Serie A

Bekræftet: Juve-stjerne stopper

Efter 559 kampe for Juventus, har den italienske stopper snart spillet sin sidste.

Giorgio Chiellini, Juventus, Serie A, Italien.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

En æra nærmer sig sin ende.

Således har Juventus’ anfører Giorgio Chiellini meddelt, at han stopper i Juventus. Det fortæller Juve-kaptajnen efter 2-4-nederlaget til Inter efter forlænget spilletid i den italienske pokalfinale.

– Vi har haft ti storslåede år, men nu er det op til de unge gutter at føre tingene videre. Jeg har gjort alt, jeg kan. Jeg håber, at jeg har efterladt mig noget.

– På mandag siger jeg farvel til stadion. Det er 100 procent min beslutning. Hvis jeg stadig har noget tilbage i tanken, spiller jeg også den sidste i Firenze, udtaler Chiellini til det italienske medie Mediaset.

Den 37-årige midtstopper har endnu ikke besluttet sig for, hvorvidt karrieren indstilles helt, eller om det blot er et farvel til Juventus.

– Jeg har brug for at overveje det sammen med min familie. jeg er glad for at forlade Juventus efter denne sæson, hvor jeg har spillet på et højt niveau.

– Jeg har i mange år sagt, at jeg ikke ville stoppe, når jeg var dalet i niveau. Nu bliver jeg snart den største fan af Juventus uden for klubben. Efter så mange år i klubben kan jeg ikke ryste det af mig, lyder det.

Målrig finale mellem Inter og Juve måtte i forlænget spilletid for at finde sin afgørelse

Giorgio Chiellini meddelte i forrige måned, at han indstiller karrieren på landsholdet til sommer, når Italien møder Argentina i en venskabskamp på Wembley.

Den bomstærke midtstopper kan nu kigge tilbage på en særdeles gloværdig karriere. Her er det blevet til ni italienske mesterskaber med Juventus, som han har tørnet ud for siden 2005.

Når Chiellini forlader Juventus, er han samtidig den spiller med tredjeflest kampe for klubben nogensinde. Her er det indtil videre blevet til 559 optrædener i Juve-trøjen, mens kun Alessandro Del Piero og Gianluigi Buffon har spillet flere. De to Juve-legender kan notere sig for henholdsvis 703 og 684 kampe.

Giorgio Chiellini har potentielt to kampe tilbage for Juventus. Mandag spiller ‘Den Gamle Dame’ hjemme mod Lazio, inden klubben slutter ude mod Fiorentina den 22. maj.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P