Tidligt rødt og sent drama: Frankfurt klar til finalen
Eintracht Frankfurt spillede sig torsdag i Europa League-finalen, efter at have sejret hjemme med 1-0 over West Ham.
Et tidligt rødt kort blev udslagsgivende for, at West Ham må sig sig ekspederet ud af Europa League efter at have tabt begge opgør mod Eintracht Franfkurt.
Frankfurt vandt således lettere overraskende med 1-2 i London for en uge siden, og torsdag aften fulgte Bundsligaklubben trop med en 1-0-sejr hjemme over West Ham.
West Ham skulle jagten sejren, men allerede efter 17 minutter blev arbejdsbetingelserne markant besværet.
Det skete, da forsvarsspilleren Aaron Cresswell rev Frankfurts Jens Hauge omkuld. I første omgang blev det takseret til et gult kort, men efter et VAR-tjek blev det omstødt til et rødt et af slagsen.
Allerede ni minutter senere blev ondt værre for West Ham, da Rafael Borre bragte Frankfurt i front med 1-0.
Med det røde kort var det naturligt nok Frankfurt, der sad på det meste af spillet og chancerne. West Ham blev dog aldrig spillet helt ud af kampen, og fra tid til anden viste London-klubben tegn på, at man ikke havde opgivet.
I og med at Frankfurt aldrig formåede at lukke og slukke kampen med et mål til 2-0, og dermed en samlet tremålsføring, var det fortsat en dramafyldt affære langt inde i anden halvleg.
Efter 79 minutter blev det for meget for West Ham-manager David Moyes, og efter stor utilfredshed og lettere tumult på sidelinjen mellem de to klubbers bænke, blev han tildelt et rødt kort.
Resten af kampen bød på et West Ham-mandskab, der fortsat jagtede et resultat, mens Frankfurt-spillerne demonstrerede sine tidsudtrækkende egenskaber.
Rangers tog finalepladsen på fem minutter mod Poulsen og LeipzigWest Ham fik dog aldrig prikket bolden i mål, og ved dommerens slutfløjt kunne Frankfurt-fansene dermed invadere banen i euforisk jubel.
Jesper Lindstrøm var ikke med for Frankfurt, da han ikke er kommet sig over den skade, han pådrog sig i det første semifinale-opgør. Han har nu små to uger til at blive klar til finalen.
Frankfurt møder Rangers i finalen den 18. maj i Sevilla på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán.