Europæisk Fodbold

Rangers tog finalepladsen på fem minutter mod Poulsen og Leipzig

Rangers var uhyre effektive torsdag aften, da de sendte RB Leipzig og Yussuf Poulsen ud af Europa League torsdag aften.

RB Leipzig Europa League Rangers Finale
Soccer Football - Europa League - Semi Final - Second Leg - Rangers v RB Leipzig - Ibrox, Glasgow, Scotland, Britain - May 5, 2022 Rangers' John Lundstram celebrates scoring their third goal REUTERS/Russell Cheyne

Med en 1-0 sejr over Rangers i det første opgør øjnede de fleste RB Leipzig som finalister forud for returkampen i Europa League-semifinalen.

Ikke desto mindre overraskede skotterne på fornem vis med to hurtige scoringer i første halvleg og en enkelt til slut, der sikrede dem finalepladsen med en samlet 3-2 sejr.

I det første opgør lagde Rangers en næsten uigennemtrængelig mur om målet, men i aftenens opgør var de på jagt.

Efter 19 minutter bragte den mål lystne højreback James Tavernier balance i regnskabet med scoringen til det samlede resultat 1-1. Fem minutter vendte finnen Glen Kamara kampen fuldstændig på hovedet med Rangers’ anden scoring, der sendte dem mod finalen.

Så kunne Rangers ellers gentage strategien fra det første opgør med en dyb baglinje og lossede bolde.

Lige indtil Leipzigs helt store profil Christopher Nkunku, der leverede en af sæsonen detaljer. Holdkammeraten Angeliño sendte et skruet indlæg ind i feltet, som franskmanden med vanvittig teknisk overlegenhed pegede over mod det lange målhjørne med indersiden – og så stod der 2-2 samlet.

Med ti minutter igen skete det uventede, og de skotske fans kunne igen bryde ud i jubel efter en times neglebidning. Leipzig-målmanden Péter Gulácsi fejlvurderede en høj bold, som engelske John Lundstram sikkert sparkede ind på riposten.

Lundstram blev den ultimative matchvinder, og Rangers er dermed klar til finalen på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla den 18. maj, hvor de møder Jesper Lindstrøm og Frankfurt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P