3F Superligaen

Medie: Så meget betaler FC Nordsjælland for AaB-keeper

AaB vinker nu farvel til Andreas Hansen, der skifter på en permanent aftale til FC Nordsjælland - der er dog kommet penge ind til at finde en ny keeper.

AaB, transfer, FC Nordsjælland, Andreas Hansen, Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

AaB og FC Nordsjælland kunne tidligere torsdag bekræfte, at den 26-årige målmand Andreas Hansen skifter til FC Nordsjælland på en permanent aftale.

Andreas Hansen har siden januar været lejet ud til FC Nordsjælland, hvor han tilsyneladende har gjort det så godt, at Farum-klubben har valgt at benytte sig af en købsoption i lejeaftalen. Dermed kan Andreas Hansen fortsætte med at vogte mellem stængerne i FC Nordsjælland efter lejeaftalens udløb til sommer.

Ekstra Bladet mener nu at vide, hvor mange penge, FC Nordsjælland har måttet sende til AaB for at skifte lejeaftalen ud med en mere permanent en af slagsen.

Her forlyder det sig, at FC Nordsjælland har betalt otte millioner kroner for keeperen.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Selvom historien i første omgang gik på, at FC Nordsjælland har benyttet sig af en købsoption i lejeaftalen, så skriver Ekstra Bladet, at AaB har givet et afslag i prisen. Købsoptionen skulle således have lydt på ti millioner kroner – altså to millioner kroner mere end det, FC Nordsjælland angiveligt har betalt.

FC Nordsjælland køber AaB’er fri

Med salget af Andreas Hansen, har AaB nu udsigt til at miste to keepere til sommer, da klubbens førstevalg i målet, Jacob Rinne, har kontraktudløb. Derfor må de otte millioner alt andet lige også lune i det nordjyske, nu hvor man skal på keeper-jagt i sommerens transfervindue.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P