Dansk Fodbold

Highlights: OB bankede sig til finalen

SønderjyskE fik ikke et ben til jorden, da OB torsdag aften sikrede sig finalepladsen i Sydbank Pokalen.

Sydbank Pokalen Semifinale OB SønderjyskE
Semifinalekampen i Sydbank Pokalen mellem OB og SønderjyskE, i Odense torsdag den 5. maj 2022

Odense Boldklub havde overhånden med en 2-1 føring fra det første opgør, da de tog imod SønderjyskE i Sydbank Pokalen-semifinalen.

OB holdte SønderjyskE ude af kampen og sikrede sig finalepladsen med en samlet 5-1 sejr.

Hjemmeholdet fik en forrygende start på opgøret. Efter to minutter fik fynboerne muligheden på frispark et par meter uden for hjørnet af målfeltet. SønderjyskE-målmanden Nicolai Flø nåede ikke at røre på sig, da gik til bolden og klaskede kuglen ind lavt langs den nærmeste stolpe til det samlede resultat, 3-1.

SønderjyskE skal dermed jagte tre scoringer for at sikre sig finalebilletten, og tempoet er også skruet gevaldigt op, hvor gæsterne har skabt et par farlige chancer i kølvandet på chokstarten.

Alligevel blev kampens næste målscorer en fra OB-lejren. Emmanuel Sabbi modtog bolden i udkanten af feltet og fordoblede føringen med et hårdt spark mod det lange hjørne. Kort før pausen fik SønderjyskE så dødsstødet, da Mads Frøkjær lidt tilfældigt modtog bolden og sikrede pausestillingen 3-0.

Det blev ikke til flere scoringer og OB rykker dermed sikkert videre mod Sydbank Pokalfinalen, hvor FC Midtjylland venter på Brøndby Stadion den 26. maj.

OB 1-0 SønderjyskE (Issam Jebali, ‘2)

OB 2-0 SønderjyskE (Emmanuel Sabbi, ’22)

OB 3-0 SønderjyskE (Mads Frøkjær, ’45)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P