3F Superligaen

15 år siden OB har været i en pokalfinale: Breum og Jebali sætter ord på slaget mod SønderjyskE

Jakob Breum var tre år gammel, da OB senest stod i en pokalfinale. Sammen med holdkammeraten Issam Jebali sætter han ord på OB's chancer for at spille sig i finalen, når de torsdag aften tager imod SønderjyskE i pokalsemifinalens returopgør.

Jakob Breum, OB, Pokalturnering, SønderjyskE, Issam Jebali, pokalsemifinale.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det fremadstormende OB-talent Jakob Breum var tre år gammel, da OB sidst stod i en pokalfinale. Dengang løb ‘De Stribede’ med pokalen efter en 2-1-sejr over F.C. København i Parken.

Den 18-årige OB’er lægger da heller ikke skjul på, at det ville have en kæmpe betydning for klubben, hvis det lykkes OB at spille sig i pokalfinalen efter returopgøret mod SønderjyskE torsdag aften.

– Det ville betyde alverdens for hele klubben og alle fansene. Det er noget, vi har hungret efter i mange år. Det er jo 15 år siden, vi sidst har været i pokalfinalen, så det bille betyde helt vildt meget, siger Jakob Breum til campo.dk.

Selvom OB vandt det første opgør på udebane med 1-2, er intet afgjort endnu. Hvis det står til den 18-årige fynbo, så skal OB dog ikke stille sig ned og forsvare resultatet fra det første opgør – de skal i stedet jagte sejren:

– Jeg tror, det bliver en fed kamp. Det er en kamp, hvor der er meget på spil, så det bliver selvfølgelig også en spændende kamp.

– Vi skal ud og vinde kampen. Vi går efter at vinde hver kamp, og jeg har troen på, at vi har et godt hold, lyder det fra Breum.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Når man spiller i turneringer med returopgør involveret, er der en tendens til at spille på resultatet fra det første opgør, når returopgøret finder sted. Det bliver dog ikke tilfældet torsdag aften. Hvert fald ikke hvis det står til OB-profilen Issam Jebali. Han mener i stedet, at man helt skal glemme kampen mod SønderjyskE for en uge siden.

– Vi skal glemme alt om den første semifinale. Vi fører selvfølgelig 2-1, men i en hjemmekamp foran vores fans, der skal vi fokusere på at vinde. Vi har hjemmebane, så vi har ingen undskyldninger for ikke at gå ud og kæmpe for at komme i finalen.

– Vi er 100 procent klar til at skulle kæmpe. I forhold til det taktiske element, så tror jeg, at det bliver som det plejer i Superligaen – en svær kamp. Men vores fokus, eller i hvert fald mit, er det bedste vi kan gøre at jagte mål og spille som vi normalt gør. Vi er inde i en god stime, så vi skal bare jagte sejren og glemme resultatet fra den første kamp, lyder det fra Issam Jebali til campo.dk.

Hjulmand holder øje med Superligaen: Disse kan ende på landsholdet

Kampen mellem OB og SønderjyskE fløjtes i gang klokken 18.00 i Odense. Her har OB som nævnt en étmålsføring med fra den første semifinaleopgør, da OB vandt med 1-2 i Haderslev.

Du kan se interviewet med både Jakob Breum og Issam Jebali i afspilleren øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P