Premier League

Billing og Bournemouth klar til Premier League

Bournemouth kunne med en sejr over Nottingham Forrest sikre sig direkte oprykning til Premier League sammen med Fulham.

Billing med en forrygende sæson i Bournemouth
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var dømt topopgør i The Championsship i England tirsdag aften, hvor Bournemouth tog imod Nottingham Forrest. Med blot tre point mellem de to mandskaber i tabellen, var der lagt i kakkelovnen til en tæt affære.

Bournemouth kunne med en sejr sikre sig andenpladsen i ligaen og dermed direkte oprykning til Premier League, mens Nottingham Forrest skulle bruge alle tre point for at holde trit med netop Bournemouth i toppen.

Det blev en meget tæt og taktisk affære, hvor det var tydeligt at mærke, at der var meget på spil for begge mandskaber. Vi skulle helt hen til det sidste kvarter af kampen, før der blev åbnet op.

81 minutter stod der på kampuret, da Bournemouth fik tildelt et frispark på kanten af feltet. Det tog danske Philip Billing sig af. Med en indøvet detalje trillede danskeren bolden ud til Kieffer Moore, som med en følt inderside kunne udplacere Forrest-keeperen.

Efter et stort pres fra gæsterne fra Nottingham Forrest de sidste ti minutter af kampen, kunne hjemmeholdet dog ånde lettet op, da målene udeblev.

Lige efter slutfløjt endte hele stadion med at fejre oprykningen sammen med spillerne, da de stormede banen i ren eufori og ekstase.

Billing-scoring sender Bournemouth på Premier League-kurs

Philip Billing har gang i en forrygende sæson i Bournemouth, hvor det er blevet til hele 11 scoringer og ni oplæg. Også danske Philip Zinckernagel startede på banen for gæsterne, men blev pillet ud efter 85 minutter.

Dermed er både Fulham og Bournemouth sikret oprykning til Premier League, mens Nottingham Forrest skal spille playoff-kampe om en billet til den bedste engelske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P