Mbappé tæt på at skrive sig ind i historien: Se hans vilde statistik og rekordjagt
Kylian Mbappé er i færd med endnu en forrygende sæson, og hans tal og statistikker taler da også for sig selv.
Det er næppe for sjovs skyld, at Real Madrid og PSG lige nu ligger i tungt tovtrækkeri om Kylian Mbappés underskrift.
Det franske stjerneskud har kontraktudløb med PSG til sommer, og forud for de nye kontraktforhandlinger, har han sørget for at CV’et er blevet finpudset og er i tiptop stand.
Senest scorede han endnu en gang, da PSG sejrede med 0-3 ude over Angers i Ligue 1.
Dermed indtager han fortsat topscorerlisten i Ligue 1, hvor det indtil videre er blevet til 22 mål i denne sæson.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Mbappé topper lige nu også listen over flest assists i Ligue 1, og med fem runder tilbage har han muligheden for at sætte en ny rekord. Den indehaves lige nu af Angel Di Maria, der i sæsonen 2015/2016 blev noteret for 18 af slagsen. Mbappé skal dermed levere fire assist mere for at tangere rekorden, mens fem assists vil sikre ham den.
Frankrigs præsident blander sig i Mbappés fremtidHvis Kylian Mbappé ender som topscorer om fem spillerunder, er det fjerde sæson i streg for den lynhurtige franskmand. Det er kun sket to gange før i historien, først med Carlos Bianchi fra 1976 til 1979, og senest Jean-Pierre Papin fra 1988 til 1992 – og dermed fem gange i streg.
Skulle Mbappé ende som topscorer, og samtidig fastholde sin position som den spiller med flest assists i denne sæson, bliver han den første spiller nogensinde til at stå bag flest mål og assists i samme sæson i Ligue 1.