Campo.dk Ligaen: Råd til 9. runde af Super Manager Forår 2022
Få campo.dk's managerekspert Per V. Hansens bedste råd til niende runde af Super Manager Forår 2022 på holdet.dk, som begynder søndag aften.
Superligaen fortsætter ufortrødent henover påsken, og selvom forrige runde blev færdigspillet fredag aften, bliver der allerede taget hul på den næste runde søndag aften.
Her er det Viborg FF og OB, der skyder den niende runde af Super Manager Forår 2022 i gang, når de tørner sammen søndag klokken 18.00 i Viborg.
Mandag er der så fire kampe på menuen, blandt andet en kamp om Superligaens andenplads mellem AaB og FC Midtjylland, og derudover er der selvfølgelig også derbyet mellem F.C. København og Brøndby IF i Parken.
Forud for den kommende runde, har efterårets vinder af managerspillet, Per V. Hansen, atter været ved skrivebordet for at analysere og give netop dig de bedste råd forud for rundestart.
Her lyder dommen, at det bliver endnu en spillerunde med svære kampe, hvor kun FCK er favorit mod ufarlige Brøndby.
Derfor bør man fastholde FCK-defensiven, og derudover er rådet at begrænse køb og salg af spillere, da de resterende kampe er uberegnelige.
Hvis det er nødvendigt at skifte, er ugens tips som følger:
Her er Per V. Hansens hold til 9. runde
Her er de 11 spillere, som Per har valgt til sit hold til 9. runde. Forklaringer og råd til andre spillere i Super Manager Forår 2022 finder du under formationen.
Målmand:
Kamil Grabara, F.C. København – Syv clean sheets, nu mod Brøndby, der ikke kan score.
Alternativ:
Lucas Lund Pedersen, Viborg FF – Clean sheet i forrige kamp
Forsvar:
Denis Vavro, F.C. København – Syv clean sheets og altid en trussel på standarder.
Kevin Diks, F.C. København – Helt klar igen og historisk målfarlig.
Christian Sørensen, Viborg FF – Endnu en assist fra Superligaens bedste back.
Alternativ:
Mads Døhr Thychosen – Billigt alternativ, og FC Midtjylland er næststørste favorit.
Midtbane:
Louka Prip, AaB – Topscoreren scorede igen. Nu også som straffesparksskytte.
Jakob Bonde, Viborg FF – Billig offensiv midtbane og straffesparksskytte.
Pep Biel, F.C. København – Uheldig med ikke at score mod Silkeborg IF som falsk nier.
Lasso Coulibaly, FC Nordsjælland – Billig offensiv midtbane med assist, nu mod desperate Vejle Boldklub.
Alternativ:
Nicolai Vallys, Silkeborg IF – Fantastisk mod F.C. København, kunne have scoret mere en det ene mål.
Angreb:
Oliver Antman, FC Nordsjælland – Den hurtige finner kan udnytte Vejle Boldklubs desperation.
Alassana Jatta, Viborg FF – To mål de seneste tre kampe. Ham eller Grot!
Emil Berggren, SønderjyskE – Fire mål i fire kampe, nu mod håbløse AGF.
Alternativ:
Jay-Roy Grot, Viborg FF – Flot mål sidst. Dog lidt tvivlsom på grund af det hårde program.
Chefredaktør: Disse spillere er ikke i Superligaen efter sommerferienUgens Advarsel:
Det tætte program giver skader og usikre startopstillinger.
Ugens Must Have:
F.C. Københavns defensive spillere, der også kan score på standarder.
Ugens Tilbud:
Oliver Antman, lynhurtig og billig målscorer, der kan begrave Vejle Boldklub.
Karantæner:
Der er kun to spillere ude med karantæner til denne runde.
Først er det OB’s offensivprofil Emmanuel Sabbi, der altså ikke kan hjælpe OB i udekampen mod Viborg FF i rundens første kamp søndag klokken 18.00.
Derudover sidder Brøndbys Josip Radošević også ude med karantæne. Han er derfor ikke med for Brøndby i derbyet mod F.C. København. Den kamp bliver spillet mandag klokken 16.00 i Parken.
Fanformand inden derby: Det bliver en flad stemningInde på vores fodbold-app kan du slå push-notifikationer til for holdet.dk-takes. Så vil du modtage alle vores artikler vedrørende holdet.dk, Last Minute-opdateringer til netop dit hold samt vores observationer fra superligaklubberne, som vi besøger hver uge.
Og så husk – spiller du med i Campo.dk Ligaen og har et Guld+ hold, så deltager du i spillet om en fodboldrejse til en værdi af 3.000 kroner og en valgfri fodboldtrøje. Tilmelding hertil er desværre lukket for denne omgang.