LaLiga

Medie: Barca-stjerne misundelig på dansk landsholdsspiller

Ronald Araújo er angiveligt vred over FC Barcelonas kontraktudspil til danske Andreas Christensen.

Ronald Araújo
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Andreas Christensens skifte fra Chelsea til FC Barcelona synes uundgåeligt.

Flere medier og transferjournalister har tidligere berettet om, at skiftet skulle være så godt som sikkert, men stadig mangler den officielle bekræftelse fra klubberne.

Her står den danske landsholdsforsvarer til at blive holdkammerat med forsvarsstjernen Ronald Araújo, der dog har kontraktudløb med FC Barcelona i sommeren 2023.

Derfor har parterne angiveligt også diskuteret og forhandlet en kontraktforlængelse, men der skulle være både vrede, misundelse og mangel på forståelse i Araújos lejr. Det melder Sport.

Her er man nemlig utilfredse over, at Andreas Christensen angiveligt er blevet tilbudt en højere løn end det, den catalanske klub skulle have tilbudt Ronald Araújo. 

– Araújo ligger lønmæssigt langt fra, i forhold til de seneste forlængelser, og, kuriøst nok, også meget langt fra lønninger som eksempelvis den, som den nyligt hentede Andreas Christensen har fået. Midterforsvareren, der kan blive hans reserve i Barcelona i næste sæson, skriver Sport og fortsætter:

– Der er i spillerens lejr en del vrede over disse lønninger, fordi man ikke mener, at hans niveau på banen bliver værdsat.

Barca-boss genopliver debatten: Super League kan redde europæisk fodbold

23-årige Ronald Araújo har i skrivende stund spillet 73 kampe for FC Barcelona, hvor det er blevet til seks scoringer og en enkel assist. Han har i denne sæson etableret sig som fast mand i midterforsvaret hos den catalanske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P