Europæisk Fodbold

Trist nyt fra Holland – Van Gaal ramt af kræft

Den hollandske landstræner Louis Van Gaal har fået konstateret kræft.

Louis Van Gaal Holland Landshold
Louis Van Gaal har fået konstateret kræft. Foto: Koen Van Weel/AFP/Ritzau Scanpix

Den hollandske landstræner, Louis Van Gaal, der var træner i Manchester United fra 2014 til 2016, har fået konstateret prostatakræft. Det skriver flere engelske medier søndag aften – heriblandt Express.

Van Gaal fortæller selv om den triste nyhed til Humberto, og at han har kæmpet med sygdommen gennem en længere periode.

Den 70-årige træner deler desuden en hjerteskærende historie om, at føle sig tvunget til at holde det skjult for spillerne på det hollandske landshold.

– I min tid som træner for landsholdet har jeg flere gange været nødt til at tage på hospitalet om natten, så mine spillere ikke fandt ud af det. Jeg troede, at jeg havde det fint, men det har jeg ikke, siger Van Gaal og fortsætter.

– Jeg synes ikke, man skal fortælle folk, man arbejder med, sådan noget i starten, fordi det kan påvirke deres valg og beslutsomhed. Så jeg tænkte, at de ikke burde vide det.

Det skulle angiveligt fortsat være planen, at Va Gaal fører Holland gennem VM i Qatar, der begynder november 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P