3F Superligaen

Rasmus Falk med kritik af Kamil Grabara: Det er der ingen grund til

Rasmus Falk er ikke imponeret over holdkammeratens opførsel efter kampen.

Rasmus Falk er ikke imponeret over Kamil Grabaras opførsel efter kampen mellem AaB og FCK.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

F.C. København vandt 0-1 ude over AaB søndag, og efter kampen kom FCK’s polske keeper, Kamil Grabara, endnu en gang i fokus efter en kamp i Aalborg.

FCK-debutant fik en drømmestart imod AaB

Kort før slutfløjt havde Kamil Grabara fået kastet øl efter sig af AaB’s fans, og den polske målmand reagerede ved at smide det tilbage mod AaB-fansene.

Efter kampen jublede Kamil Grabara hoverende ud mod AaB’s fans, som han i øvrigt gjorde sig ganske upopulær hos, da han tilbage i november sparkede en bold ud mod de nordjyske fans.

Det udløste en reaktion fra Jacob Rinne i AaB-målet, der efter slutfløjt endte i klammeri med Kamil Grabara.

Nu tager FCK-stjernen Rasmus Falk bladet fra munden og fortæller, at han ikke er imponeret over Kamil Grabaras opførsel.

– Jeg ser det ikke før, at der er lidt dårlig stemning. Generelt er min ærlige holdning, at der ikke er nogen grund til at hovere, når man har vundet, siger Rasmus Falk til B.T. og tilføjer, at han ikke selv kunne have fundet på at gøre den slags.

Tumult mellem målmænd efter kampen: AaB-keeper forklarer

Rasmus Falk fortæller videre, at han godt kan finde på at tage en samtale med sin holdkammerat om, hvordan man opfører sig som FCK-spiller. Selv mener han nemlig, at man bør holde sig for god til den slags.

Du kan se klippet af episoden efter slutfløjt øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P