3F Superligaen

Ny FCK’er: Vil gerne bidrage med mere personligt

Paul Mukairu er glad for sin start i F.C. København, hvor han dog arbejder på at blive mere afgørende.

Paul Mukairu
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

F.C. København har i superligaregi haft et perfekt forår, hvor det indtil videre er blevet til lutter sejre og clean sheets.

Her har nytilkomne Paul Mukairu også spillet en rolle, da han har fået spilletid i samtlige kampe. Noget, han har nydt. Det fortæller offensivspilleren i et interview med Tipsbladet.

– Det har været en god start. Vi har vundet alle kampe i ligaen, og det er selvfølgelig positivt. Jeg arbejder stadig på at tilpasse mig, og jeg synes, det går fremad, selvom det naturligvis ikke er noget, der kommer let, indleder Paul Mukairu, der dog gerne vil være mere afgørende på banen:

– Jeg har gjort mit bedste i holdets tjeneste, men der skal lægges mere på fra min side. Jeg er glad for holdets succes, det er det vigtigste, men jeg vil gerne bidrage med mere personligt. Jeg skal også lave mål og assists. Jeg er sikker på, det nok skal komme.

Superligaekspert: Disse spillere forlader nok FCK til sommer

22-årige Paul Mukairu blev i januar købt i tyrkiske Antalyaspor og har i skrivende stund spillet fem kampe for F.C. København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P