
Ronaldos kongekasse sender United i front: Se målet her
Cristiano Ronaldo var for en kort stund tilbage til sit gamle jeg, da han efter 12 minutter bankede Manchester United i front med en drømmekasse.

Ronaldo fejrer sit drømmehug med resten af Manchester United-holdet.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Topbraget ellem Manchester United og Tottenham nåede ikke mere end 12 minutter ind i kampen, før Manchester United bragte sig i front.
Cristiano Ronaldo stod for scoringen til 1-0, da han med et bragende langskud langt ude fra feltet sendte Old Trafford i ekstase.
De to hold spiller indtil videre et meget lige indbyrdes opgør, hvor Ronaldo altså er blevet afgørende i den første fase af kampen.