PSG-direktør indrømmer: Ramos ligner et fejlkøb
Sergio Ramos’ sommerskifte til PSG har været alt andet end en succes indtil videre. Det er kun blevet til fem kampe, men sportsdirektøren vil ikke kalde det et flop endnu.

35-årige Sergio Ramos har været ramt af et utal af skader, siden han i sommer skiftede den spanske LaLiga ud med franske Ligue 1.
Det vækker en kende bekymring hos PSG’s sportdirektør, der kalder situationen ‘svær’.
– Da vi hentede ham, var han klar til kamp. Desværre er tingene ikke gået, som vi havde forestillet os. Det er svært for ham og for alle andre, lyder det fra PSG-sportsdirektøren Leonardo til franske L’Équipe.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Men i og med sæsonen ikke er et overstået kapitel endnu, vil han ingenlunde dømme den spanske veteran ude.

- Men det, at han ikke kan spille, gør det svært for ham at være en leder. Sæsonen er ikke slut endnu, vi venter, før vi drager konklusioner, siger Leonardo afsluttende.
Den tidligere Sevilla og Real Madrid-profil har kontrakt med den franske kongeklub frem til sommeren 2023.













