Medie: Belgisk klub vil have Sory Kaba på en permanent aftale
Sory Kaba er udlejet til den belgiske klub, OH Leuven, hvor den store angriber har haft god succes. Nu vil klubben købe ham fri.

Den 26-årige spydspids Sory Kaba har været udlejet til OH Leuven i Jupiler League siden sommer. Her har han gjort det så godt, at klubben nu ønsker at købe angriberen fra Guinea.
Det skriver det belgiske medie Het Belang van Limburg.
Der forelægger da også en købsoption på Sory Kaba, der ifølge Het Belang van Limburgs oplyser lyder på 1,5 millioner euro – svarende til 11 millioner danske kroner. Et beløb, der dog kun er halvdelen af, hvad FC Midtjylland i sin tid gav for angriberen.
Kaba har da også fået et mindre gennembrud i belgisk fodbold med 12 mål efter 24 kampe, mens han i de seneste syv kampe har nettet seks gange.













