F.C. København leverer massivt underskud – PS&E holder økonomien oven vande
Torsdag eftermiddag har PS&E offentliggjort deres årsresultat, som lyder på et positivt trecifret millionbeløb, men fodboldklubben har genereret et markant underskud.

Et årsresultat på 105,9 millioner kroner før skat. Det er, hvad PS&E i dag har præsenteret. Men kigger vi nærmere på detaljerne, så fremgår det, at F.C. Københavns aktiver i forbindelse med fodboldklubben leverer et stort underskud.
Det drejer sig om et minus på hele 47,9 millioner kroner.
Men selskabet bag F.C. København, Parken Sport & Entertainment, har dog fortsat følgende positive udsagn at knytte til årsregnskabet.
- Forbedringen kan hovedsageligt tilskrives højere avancer fra salg af kontraktrettigheder. I 2021 blev der investeret 96,6 millioner kroner i nye kontraktrettigheder, står der blandt andet i årsrapporten, som lander marginalt bedre end forventet.

Det er særligt udlejning af kontorejendomme og Lalandia, der har sørget for det gedigne overskud, der altså sørger for at selskabet er i fint vigør - trods stort underskud i fodboldklubben.













