Barca-legende tror på Xavi – han kender vejen
FC Barcelona er midt i en storm lige nu, men Xavi skal nok finde vejen ud. Det forsikrer en af klubbens tidligere stjerner.
Hristo Stoichkov spillede i en af FC Barcelonas storhedstider under Johan Cruyff og sammen med danske Michael Laudrup, og den bulgarske angriber opnåede også i 1994 at vinder Ballon d’Or.
Han følger i dag klubben på distancen, men i et større interview med fodboldavisen AS fortæller Stoichkov, at han stoler på, at Xavi nok skal få vendt tingene i FC Barcelona.
– Han virker som en velforberedt træner. Han ved, hvordan man går hele vejen i den klub. Han ved udmærket, hvordan der blev spillet i sin tid, men selvfølgelig skal han nu som træner arbejde på det med spillerne. Vi kan ikke forvente, at han får en tryllestav, og så er det hele fisket, siger Stoichkov ifølge avisen.
For den bulgarske barca-legende ser netop nogle bestemte udfordringer, som holdet er nødt til at komme igennem. For at blive styrket og sammenspillet.
– Jeg ser et ungt hold, der har brug for tid. Du skal tabe, vinde og lide. På den måde vil holdet vokse og være i stand til at konkurrere i hver kamp, hvilket er det vigtigste i fodbold. Dream Team (holdet med Stoichkov på, red.) blev der brugt to år på at bygge op, indtil Johan (Cruyff, red.) til sidst fandt det hold, han ledte efter, og resultaterne kom. Da Pep kom, var det svært det første år, men så snart han fandt nøglen, og hver spiller gjorde, hvad træneren bad om, ved vi alle, hvad han gjorde, siger bulgareren.
I den snart forgangne uge vandt FC Barcelona mod Napoli på udebane i Europa League, og Xavis tropper skal nu møde Galatasaray i turneringen.
Derudover handler det om at sikre næste sæsons Champions League-deltagelse, påpeger Stoichkov, der samtidig bakker FC Barcelonas cheftræner op.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Barcelona venter for Victor Nelsson i Europa League
– Jeg tror på Xavi, og jeg tror, han vil klare sig godt.
FC Barcelona ligger lige nu på den Champions League adgangsgivende fjerdepladsen i LaLiga og møder søndag Athletic Bilbao.