3F Superligaen

Frustreret FCK-profil: Der har været tilbageslag

Rasmus Falk er på vej tilbage fra en længerevarende skade. Men vejen til comeback har ikke været nem, og der har været tilbageslag før forårspremieren.

Rasmus Falk har kæmpet med at komme sig ovenpå en længerevarende skade
Rasmus Falk har kæmpet med at komme sig ovenpå en længerevarende skade. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Den 20. februar skal F.C. København spille i Parken mod OB. Den kamp vil Rasmus Falk gerne deltage i ovenpå et langt skadesramt efterår. Men træningsopstarten i F.C. København har budt på tilbageslag for den kreative spiller, der netop nu befinder sig i Portugal på træningslejr med resten af truppen.

– Der har været nogle små tilbageslag her i pre-season, og det har været irriterende, men jeg arbejder på det hver dag og lægger nu stille og roligt på igen, siger han klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Jeg håber, det bliver ved med at gå fremad, og det gælder først og fremmest om at være helt klar den 20. februar. Jeg vil selvfølgelig gerne have så meget med som muligt, men det skal også være velovervejet. Og timingen handler jo hele tiden om at være klar, når der spilles om point, og så selvfølgelig være i så god en forfatning som muligt.

Rasmus Falk har kun fået 45 minutters kamp i benene i en træningskamp mod FC Helsingør, så derfor skal han lige ind i rytmen igen. Samtidig er der en del nye ansigter i FCK-truppen, som skal finde formen sammen, inden forårssæsonen begynder om godt og vel halvanden uge.

– Det var fedt, der er en fed intensitet i træningen, og der er jo fantastiske rammer hernede, så der bliver arbejdet på tingene. Det var en af de første fulde træninger, jeg har med nogle af de nye spillere, og det ser rigtig rigtig fint ud. Der er selvfølgelig stadig lidt, der skal justeres, og de nye skal lige sættes helt ind i, hvordan vi spiller, og hvordan vi gør tingene. Og jeg kan også selv mærke, at jeg lige skal have rytmen igen i tingene, men alt i alt er det rigtig fin, siger Rasmus Falk.

Kampen mellem F.C. København og OB spilles klokken 18 den 20. marts. Husk, at du på campo.dk hver dag kan få det fulde overblik over alle de kampe, der sendes på TV. Du finder TV Guiden her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P