Premier League

Medie: Arsenal betalte vildt millionbeløb for at ophæve med Aubameyang

Pierre-Emerick Aubameyang var for få døgn siden Arsenal-spiller. Nu er gaboneseren at finde i FC Barcelona, og Arsenal er angiveligt et stort tocifret millionbeløb fattigere.

Arsenal måtte betale Aubameyang et stort millionbeløb for at ophæve kontrakten
Det kostede angiveligt Arsenal FC et stort millionbeløb at ophæve kontrakten med Pierre-Emerick Aubameyang. Foto: REUTERS/Phil Noble.

Pierre-Emerick Aubameyang blev onsdag officielt præsenteret i FC Barcelona. Men for blot få døgn siden var den 32-årige angriber Arsenal-spiller. Udover at miste spilleren gratis til FC Barcelona måtte London-klubben også betale Aubameyang i omegnen af 62 millioner kroner (7 millioner pund, red.) for at rive kontrakten i stykker med deres nu forhenværende profil. Det skriver The Times.

Det kan ved første øjenkast lyde som en helt vanvittigt byttehandel for Arsenal. Men grunden til det høje beløb skal findes i ønsket om at slippe for angriberens høje løn, som ifølge mediet løber op i lidt over tre millioner kroner (350.000 pund, red.) om ugen.

LÆS OGSÅ: 👇👇
Aubameyang om Barca-skifte: Jeg er meget stolt

Pierre-Emerick Aubameyang har skrevet under på en kontrakt med FC Barcelona, som løber indtil sommeren 2025. Der er dog i kontrakten en mulighed for at ophæve samarbejdet allerede i sommeren 2023. Oveni har de to parter forhandlet en købsklausul, der lyder på godt og vel 750 millioner kroner (100 millioner euro, red.).

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P