
Forundret Laporta om stjernespiller: Forstår ikke, hvorfor han afslog tilbud
FC Barcelona-præsident, Joan Laporta, har svært ved at finde svaret på, hvorfor Ousmane Dembele ikke takkede ja til at skifte væk fra Barcelona i vinterens transfervindue.

Der har gennem vinterens transfervindue været mange rygter om Barcelona-spillerens Ousmane Dembeles fremtid.
I slutningen af vinduet blev Dembele rygtet kraftigt til Chelsea, og ifølge FC Barcelona præsident, Joan Laporta, var der i hvert fald et konkret bud fra en Premier League-klub på franskmanden, som Dembele til Laportas store overraskelse afslog.
– Det kommer meget bag på mig, at han ikke accepterede det tilbud, han havde fået fra den engelske klub, fortalte Laporta på et pressemøde tirsdag ifølge the Evening Standard og fortsatte,
– Han ville bare ikke. Det giver ingen mening, for det ville våde være godt for ham og for klubben, sagde Laporta.
Barcelona har omvendt hentet en del nye spillere. Heriblandt Ferran Torres, Adama Traore og mon ikke Aubameyang snart bliver præsenteret officielt, efter Arsenal tirsdag aften ophævede hans kontrakt.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Officielt: Arsenal ophæver kontrakten med Aubameyang