Champions League

City-stjerne tildelt tre dages karantæne i Champions League

Kyle Walker så rødt i Manchester Citys seneste Champions League-kamp, og det koster nu tre dages karantæne fra den europæiske turnering.

manchester City må undvære Kyle Walker i de næste tre kampe i Champions League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City vandt sin gruppe i Champions League, men alligevel kunne Kyle Walker ikke styre sig, da han med mindre end ti minutter tilbage af den sidste gruppekamp tabte hovedet.

Den fysisk stærke City-back fik vist det røde kort, efter han sparkede RB Leipzigs Andre Silva hårdt ind på læggen bagfra.

Det røde kort kan nu vise sig at koste Kyle Walker og Manchester City en hel del problemer, da der medfølger en karantæne på tre kampe i Champions League. Det oplyser UEFA på sin hjemmeside.

Manchester City skal dermed forsøge at spille sig i kvartfinalen uden Kyle Walker, og først i returopgøret af en eventuel kvartfinale vil det være muligt at sætte Kyle Walker på banen igen.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Guardiola om uvis fremtid: Jeg kan ikke forråde Manchester City

Manchester City møder den 15. februar Sporting Lissabon i den første af to kampe i Champions League-ottendedelsfinalerne.

Du kan se klippet af Kyle Walkers svinestreg i toppen af artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P