3F Superligaen

CV om Brøndby-salg: Vi har sikret os en god aftale

Salget af Anton Skipper er ifølge fodbolddirektøren hos Brøndby blevet til en god aftale for de forsvarende mestre.

Carsten V. Jensen har solgt Anton Skipper fra Brøndby til Sarpsborg.
Carsten V. Jensen har landet en god aftale med Sarpsborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Mandag aften offentliggjorde Brøndby IF på sin hjemmeside, at Anton Skipper sendes til Sarpsborg i Norge.

I den forbindelse påpeger fodbolddirektør hos vestegnsklubben, at de blågule har landet en god aftale med Sarpsborg, med en videresalgsklausul der på sigt kan indbringe Brøndby flere penge.

–  Anton Skipper har fået muligheden for at skifte til den norske klub Sarpsborg, og det er et rigtig fornuftigt skifte for alle parter, hvor vi også har sikret os en god videresalgsaftale, siger Carsten V. Jensen, inden han slår over i de rosende ord til den 21-årige forsvarsspiller.

– Skipper har, siden sin seniordebut for os tilbage i 2019, ikke spillet lige så meget, som både han og vi havde håbet, blandt andet pga. skader, men han har altid været topprofessionel, kløet hårdt på til træning og gjort sit for at vise sig frem. Vi er sikre på, at Skipper med den samme indstilling og tilgang vil lykkes i det norske og ønsker ham alt det bedste, udtaler Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.

Brøndby har desuden offentliggjort, at klubben har accepteret et bud på Mikael Uhre. Klubben har angiveligt allerede udset sig en afløser. Læs mere om det her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P