LaLiga

Fire gyldne Bilbao-minutter sendte Atlético Madrid ud af Super Cuppen

Atlético Madrid sad på det meste af spillet i Super Cup-semifinalen mod Athletic Bilbao, men fire afgørende minutter vendte det hele på hovedet.

Athletic Bilbao overraskede og slog Atlético Madrid ud af den spanske Super Cup med en 2-1 sejr.
Athletic Bilbao møder Real Madrid i den spanske Super Cup-finale. Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Atlético Madrid mødte torsdag aften Athletic Bilbao i den spanske Super Cup’s anden semifinale på King Fahd International Stadium i Saudi-Arabien.

Den første blev afgjort onsdag aften, da Real Madrid spillede sig i finalen med en 3-2 sejr over FC Barcelona efter forlænget spilletid.

Atlético var udset som smalle favoritter til opgøret, og det afspejlede kampens første halvleg også, hvor de rød/hvid-stribede sad på det meste af spillet. De blev dog ikke en farlig nok trussel til, at det udløste en scoring.

I anden halvleg kom der hul på målbylden, da Bilbaos målmand, Unai Simon, blev noteret for et selvmål, der sendte Atlético på kurs mod finalen.

Læs også: Udvisninger og mål på samlebånd, da Fiorentinas ti mand slog Napolis ni

Som vækket fra de døde leverede Simon og holdkammeraterne et vanvittigt comeback herefter. Først med en scoring fra forsvarsspilleren, Yeray Alvarez, og blot fire minutter senere vendte indskiftede Nico Williams kampen på hovedet med målet til 1-2.

Atlético formåede ikke at true Bilbao-forsvaret på ny, og Bilbao vinder dermed og møder Real Madrid i finalen søndag den 16. januar.

Læs også: Medie: Barcelona vil hente angriber tilbage

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P