Thomas Frank inden første Manchester City-møde: Stor oplevelse – uanset resultatet
Den danske Brentford-manager, Thomas Frank, har aldrig tidligere stået overfor Manchester City i karrieren, men det bliver der lavet om på i aften, når Premier Leagues førerhold gæster 'The Bees' i London.
Thomas Frank har aldrig mødt Manchester City før i sin tid som træner. Men kampen mod de lyseblå giganter og Premier League-ettere er uanset resultatet, noget han ser meget frem til.
Det fortæller han på dagens pressemøde forud for kampen mellem hans oprykkehold fra Brentford og topholdet Manchester City.
– Det bliver en god oplevelse at møde ham og hans hold. Alt afhængigt af resultatet må vi se, om jeg hurtigt skal glemme kampen eller huske den i længere tid, understreger han og tilføjer:
– De er blandt de bedste hold i rækken, så det er klart en vanskelig opgave. De scorer et hav af mål, kombinerer virkelig godt og man bliver nødt til at markere deres spillere meget tæt. Normalt har man en til to spillere, der skal mandsopdækkes, men her er der jo 6-7 spillere, vi skal være opmærksomme på, afslutter han lunefuldt.
Du kan se pressemødet i sin fulde længde herunder:
Kampen mellem Brentford og City på hjemmebanen i London, Brentford Community Stadium, starter kl. 21:15 og kan følges på Xee.