Premier League

Arteta om Aubameyang: Det gør virkelig ondt

Det var en stor gang snakken udenom, da Mikel Arteta tirsdag mødte pressen forud for kampen mod West Ham. Stort set alle spørgsmålene gik på degraderingen af Pierre-Emerick Aubameyang, og det var kun sporadiske tilføjelser, den spanske manager havde til den del.

Arsenal Anfører Pierre-Emerick Aubameyang Mikel Arteta
Pierre-Emerick Aubameyang har båret anførebindet hos Arsenal for sidste gang. Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere tirsdag kom det frem, at Arsenal har frataget anførerbindet fra Pierre-Emerick Aubameyang.

Den gabonesiske landsholdsangriber havde endnu engang ikke levet op til klubbens reglementer, og dermed er han ikke længere anfører for den traditionsrige klub, ligesom han heller ikke kommer med til kampen mod West Ham onsdag. Tirsdag kommenterede manager Mikel Arteta en smule på sagen.

Læs også: Arsenal giver hård straf til Aubameyang

– Det, jeg lige nu kan sige, er, at I må kunne forstå, at det er meget at fordøje og en virkelig vanskelig beslutning at træffe, så vi har brug for lidt tid. [..] Det gjorde virkelig ondt at træffe den beslutning, og det gør det stadig, og det kræver lidt tid, før det er helet, lyder det fra Arteta.

Mikel Arteta ville ikke nærmere ind på, hvornår Aubameyang kunne ventes igen at blive inkluderet i Arsenal-truppen, og han ville hellere ikke svare på, hvorvidt han kunne tænkes at sælge den 32-årige angriber i januars transfervindue.

– Jeg kan lige nu sige, at vi har truffet denne beslutning, desværre var det en virkelig hård en at træffe, og kunne jeg selv vælge ville jeg selvfølgelig helst ikke sidde her og snakke om det, men vi var nødt til at gøre det. Lige nu er han ikke involveret i truppen,

Arteta fortæller desuden, at han har haft et virkelig, virkelig godt forhold til Aubameyang, og at angriberen ikke modsatte sig klubbens beslutning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P