3F Superligaen

Tidligere AGF-profil: Var bare en ung idiot

Aron Jóhannsson ser tilbage på tiden i AGF, hvor han for alvor slog sit navn fast.

Jóhannsson
Aron Jóhannsson var en kæmpe profil, da han forlod AGF til fordel for AZ Alkmaar. Foto: lechpoznan.pl

Aron Jóhannsson er tilbage i islandsk fodbold, hvor han har skrevet kontrakt med Valur. I forbindelse med det skifte er han blevet interviewet af det islandske medie DV, hvor han blandt andet ser tilbage på sin tid i AGF, hvor han slog igennem som professionel fodboldspiller.

– Jeg tror ikke helt, man forstår det, når man er i det. Jeg var bare en ung idiot, der ikke forstod, hvor stort det hele var. Jeg var 21 år, da jeg var topscorer i den danske Superliga, måske 22, siger den nu 30-årige islænding og fortsætter:

– Når man ser på ligaen nu, ville man lige kunne forestille sig alt den hype, der ville være på sociale medier, hvis en islænding var topscorer i ligaen. Når jeg ser tilbage, var det en sjov bedrift.

I interviewet forklarer han også, hvordan skiftet til AGF kom i hus.

– Min far skulle uddanne sig i Aarhus, og så havde Victor Palsson tidligere været der og lagde et godt ord ind for mig. De kom og så mig spille og inviterede mig til en prøvetræning, og jeg skulle spille en kamp med dem. Jeg mener, jeg scorede en enkelt gang, og så lagde jeg op til to, eller også var det omvendt, at jeg scorede to og lagde op til enkelt. Jeg gjorde det latterligt godt, fortæller han.

– De var meget interesserede i mig. De så et par kampe med mig, det var 1. division med Fjölnur. Det gik godt, og jeg scorede og lagde op i hver kamp. Og så besluttede de sig for at slå til.

Gennembruddet i AGF udmøntede sig i et skifte til hollandske AZ Alkmaar, hvor han gjorde det så godt, at han sikrede sig et stort bundesligaskifte til Werder Bremen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I AGF blev det til 70 kampe for Aron Jóhannsson, der scorede 24 mål for klubben.

Læs også: INDBLIK: Fænomenet, legenden og frelseren Xavi vender hjem til Barcelona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P