LaLiga

De ti bud er landet i Barcelona sammen med Xavi

Et spansk medie erfarer, at Xavi har nedsat ti regler, som alle omkring FC Barcelona forventes at overholde.

Xavi Hernández skrev som den første træner i FC Barcelonas historie under på sin kontrakt foran tilskuere på Camp Nou. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix.

Xavi varslede strengere regler ved sin ankomst i Barcelona. Nu har han besteget Sinai-bjerget og stentavlen med de ti bud er fremme ved spillertruppen.

Det spanske medie AS melder om de ti vigtige regler, som Xavi har indført efter den nylige ansættelse.

1. Spillertruppen skal komme til træningsanlægget 90 minutter før træningen starter.

2. Staben skal ankomme til træningsanlægget to timer før træningen starter.

3. Alle spillere skal spise i klubben. Her vil klubbens ernæringseksperter sørge for menuen.

4. Genindførsel af bødesystem hvor spillerne bliver straffet økonomisk for mindre ting som sen ankomst til træning.

5. Gentagne overtrædelser i bødekassen medfører dobbelt straf.

6. I de sidste to døgn før kampdag skal spillerne være hjemme før midnat. Samtidig forventes det, at spillerne lever ordentligt, så de er i bedst mulig form til kampdagen.

HUSK – med campo.dk’s app får du alle vores nyheder direkte på mobilen. Vi dækker kun de mest relevante nyheder, så du slipper for alt muligt ligegyldigt fyld – klik på banneret her under:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

7. For at blive valgt til startopstillingen skal du levere til træning. Hvis ikke du leverer, ender du på bænken eller udenfor truppen.

8. Hvis aktiviteter udenfor fodbold påvirker en spillers præstationer, vil denne spiller blive overvåget af et medlem fra staben. Alle private rejser under sæsonen er forbudte, medmindre de er godkendt af Xavi.

9. Enhver aktivitet med risiko for spillernes fysiske helbred er forbudt. Elcykler og surfing er blot to af aktiviteterne som er forbudte.

10. Rent image er vigtigt. Alle som er en del af klubben skal opføre sig i en form, der passer til klubbens historie og traditioner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P