Premier League

Arsenals nye fanfavorit udtaget til landsholdet

Gareth Southgate har fået sin landsholdstrup til de kommende VM-kvalkampe på plads, og det kan meget vel være med en debutant mellem stolperne i form af Arsenals uventede sommertransfer Aaron Ramsdale. 

Aaron Ramsdale fejrer en fremragende præstation, da Arsenal slog Leicester 0-2 i weekenden. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden sommerskiftet fra Sheffield Utd har Arsenals nye målvogter Aaron Ramsdale efterhånden vundet fansenes hjerter med forbløffende præstationer. Senest mod Leicester leverede han den ene fantomredning efter den anden, der var med til at sikre en 2-0 sejr til The Gunners. 

Og det er ikke gået ubemærket hen hos Englands landstræner Gareth Southgate, der har målmanden med på holdkortet. 

– Jeg har været imponeret over, det han udrettede i sommers (med landsholdet, red.) og hans start i Arsenal. Det er stadig tidligt på sæsonen, men jeg er meget tilfreds med det han gør, og måden han spiller på. Hans boldfordeling med fødderne er en særlig evne som en del af måden Arsenal spiller på, samt det sæt af evner han har udover. Så der er kamp om pladserne, siger Gareth Southgate på et pressemøde.

Til de kommende landsholdskampe spiller England mod Albanien og San Marino.  

Læs også: Flere profiler tilbage for England

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P